Finn Have maler Jenle 9361  

Finn Have (f. 1952) 

Billedkunstner

Finn er autodidakt og debuterede som billedkunstner på Kunstnernes Påskeudstilling i 1976.
Finn Have arbejder i et ekspressionistisk, malerisk udtryk. Han har altid et udstillingstema, og på denne udstilling er temaet ”Haver”. Han er interesseret i landskabet og landskabsmaleriet, og i hvordan vi moderne mennesker bruger naturen og landskabet. Et af aspekterne i vores aktive brug af naturen er vore haver. Før i tiden brugte vi haven til dyrkning af grøntsager, hvor haven i dag for bymennesket mere er blevet et ”åndehul”, hvor vi finder ro og fred, og hvor vi slapper af fra dagligdagen. Vi kender alle begrebet ”kolonihaver”, men i nyere tid kan haver opstå mange steder, f.eks. i en byggetomt med drivhuse og kasser eller på tage med plantekasser – oftest er det solsikken, der bliver symbolet, når mennesket kultiverer et sted. Havebegrebet har udviklet sig, og Finn arbejder med at finde nogle aspekter af det.
Finn har udstillet og er repræsenteret på kunstmuseer og i private samlinger i Danmark og i udlandet. Finn Have er medlem af Billedkunstnernes Forbund og Kunstnersamfundet.