robert dueholm jessen 900

Robert Dueholm Jessen (1905 – 1981):

Maler og grafiker. Leder af Vejle museerne 1959 – 1979 (fra 1973 Vejle Kunstmuseum)

Robert Dueholm Jessens produktion er omfattende og mangesidig. Han var optaget af at trænge ind til det essentielle og at komme ”bag om tingene”. Han fastholdt sine indtryk gennem tegninger og oliekridtskitser fra de mange rejser han gennemførte til Færøerne, Norge og Shetlandsøerne. Disse skitser anvendte han som grundlag for de efterfølgende værker – især oliemalerier. Robert Dueholm Jessen er repræsenteret på Vejle Kunstmuseum samt i mange private samlinger.