Henrik Scheel Andersen Foto af kunstneren

 

Henrik Scheel Andersen (f. 1962) er uddannet på Silkeborg Kunstskole. Han er også uddannet som lærer, Exam. Pæd. Psyk. samt Cand. Pæd. i billedkunst.

Henrik inspireres ofte af landskabet ved Limfjorden og i Salling. Hans landskaber indeholder ikke mange mennesker. Men der er altid tegn, der viser, at mennesker har sat deres spor i naturen. Et gennemgående tema er, at naturen i vores sammenhæng er et kulturlandskab. Markfelter danner mønstre, skoven åbnes med motorsaven, så lyset kan komme og strandengens græs spirer frem, når kreaturer afgræsser den.

Henrik Scheel Andersen har i flere sammenhænge arbejdet sammen med forfatteren Knud Sørensen om at skildre landskabet omkring Limfjorden. De udgav i 2019 bogen ”Horisonter” og de er lige nu aktuelle med en særudstilling på Skive Museum. Henrik er repræsenteret i en række offentlige og private samlinger.