Amariel Norðoy (f. 1945):
Han er uddannet på Det Kongelige Kunstakademi i København, hvor han læste ved professorerne Robert Jacobsen, Sven Dalsgaard og Dan Sterup-Hansen.
Amariel dyrker intenst et fast tema – motiverne finder han omkring havnen, hvor skibenes mørke masser og de flydende spejlsbilleders bølgende linjer skaber en temperamentsfuld, farvemættet helhed på ultramarinblåt og permanentgrønt. Hans naturbilleder er koloristiske, og farvespillet bruges abstrakt og undertiden dekorativt.
Amariel har udstillet og er repræsenteret på kunstmuseer og i private samlinger på Færøerne, i Danmark og i udlandet.